De fleste ejere kan optimere værdien og sikre salgbarheden af deres virksomheder gennem veltilrettelagt salgsmodning.
Salgsmodning består af en række udvalgte fokusområder, som både fokuserer på at dokumentere den konkurrencekraft, som virksomheden har – og på at fjerne de usikkerhedselementer, som en køber ellers vil slå ned på.
Det kan eksempelvis være gennemgang af
- fysisk lager fx med henblik på nedskrivning eller salg af ukurante produkter
- it-systemer og arbejdsprocesser
- forretningsområder eller produkter, der ikke er lønsomme eller kræver for store investeringer at bringe op til markedsstandard
- trimning af organisationen, så ny ejer ikke skal i gang med tilpasning
- den skattemæssige struktur
- juridiske forhold såsom kundekontrakter, leverandøraftaler, medarbejderforhold etc.
Sesam Partners rådgiver som udgangspunkt altid virksomheder til at gennemføre en salgsmodning, før et salg iværksættes. Det vil ofte kunne have en mærkbar effekt på den mulige salgspris.