De fire ejere bag bygge og entreprenørvirksomheden BB Byggeindustri A/S ønskede som led i et generationsskifte at afhænde selskabet. Der blev derfor tilrettelagt en struktureret salgsproces hvor større entreprenørvirksomheder, tømrer- og murervirksomheder samt investorer blev inviteret til at byde på virksomheden, efter at de var blevet præsenteret nærmere for den. Selskabet blev solgt til Stones Invest A/S, der ønskede at sammenlægge det med et tilsvarende selskab i koncernen.
BB Byggeindustri bygger kontorer, industribygninger, sportshaller og offentlige skoler og institutioner. De har gennem årene gennemført mere end 3.000 byggerier.